LEVENDE KULTUR, IKKE ET MUSEUMSSTYKKE
Quechua-kultur, Inti Raymi og Cuscos folketraditioner
Andinsk folkedans er en del af en levende quechua-kultur og festivalkalender – blandt andet Inti Raymi – som går forud for og fortsætter langt ud over enhver turistforestilling.
Se Cusco Folk Show-datoer på GetYourGuide ↗En levende kultur, ikke en historisk genopførelse
Det bør siges klart og tydeligt fra starten: Quechua- og Andeskulturen i Cusco-regionen er en levende, nutidig kultur – ikke et bevaret levn, der kun opføres for turister, der er på gennemrejse. De danse, musik og festivaler, som en folkloristisk forestilling trækker på, praktiseres året rundt af lokalsamfundene i Cusco-regionen i deres egne fejringer og dagligdag – helt uafhængigt af turismen. En middagsshow er et komprimeret, kommercielt vindue ind i en igangværende tradition – at betragte det som en respektfuld, nyttig introduktion snarere end hele billedet, og at være nysgerrig på, hvor hvert enkelt element faktisk stammer fra, er den rigtige måde at gå til en aften som denne på.
Inti Raymi — Solfesten
Inti Raymi, inka-festivalen til ære for solguden Inti, er Cuscos mest kendte årlige fejring, som finder sted hver 24. juni med en procession, der bevæger sig fra Coricancha-tempelområdet gennem Plaza de Armas og op til Sacsayhuamán-arkæologikomplekset over byen. Den moderne version blev genoplivet i 1944 af Cusco-forfatteren og forskeren Faustino Espinoza Navarro sammen med en gruppe lokale intellektuelle og kunstnere, rekonstrueret ud fra kolonitidens krøniker, der beskriver den oprindelige inka-ceremoni. Det var en bevidst handling for at genoprette indfødt stolthed og synlighed efter århundreder med undertrykkelse under kolonistyret, og den er stadig en af de største kulturelle begivenheder i Andesbjergene.
Corpus Christi — hvor flere folkedanse har deres oprindelse
Cuscos Corpus Christi-festival, der afholdes hver juni, byder på, at femten helgenfigurer bæres i procession til katedralen akkompagneret af forskellige traditionelle dansegrupper, heriblandt Qhapaq Qolla – altiplano-handelsdansen, som til tider ses i kommercielle folkeshows. Det er et slående og langvarigt eksempel på, hvordan katolske og andinske traditioner løber side om side i samme festkalender, hvor førkolumbianske danseformer opføres som en integreret del af en kolonitidens religiøse procession snarere end som separate eller konkurrerende traditioner. Flere af de grupper, der optræder ved Corpus Christi, kommer fra de samme lokalsamfund og folkloristiske foreninger, som året rundt holder Cuscos bredere danserepertoire i live – langt ud over selve festivalen.
Inca-arven og den spanske kolonihistorie, smeltet sammen frem for adskilt
Meget af det, en folkloristisk forestilling præsenterer — instrumenterne, flere af dansene, endda festivalerne, de stammer fra — afspejler århundreders fusion mellem inkatidens andinske tradition og spansk kolonial indflydelse, snarere end at én kultur blot erstatter den anden. Charangoen, bygget på et spansk strengeinstrument-design, men formet af lokale materialer, eller en katolsk helgens procession ledsaget af præcolumbianske dansetropper, er begge små illustrationer af den lagdelte historie — og at anerkende den tilføjer ægte, konkret kontekst til en aften med folkloristisk optræden, frem for at behandle den som generisk 'traditionel' underholdning.
Tilnærmer sig kulturen med den rette indstilling
En respektfuld måde at nyde et andinsk folkeshow på er at betragte det som en tilgængelig indgang til kulturen frem for et komplet billede — de danse og den musik, du vil opleve, stammer fra virkelige festivaler, virkelige lokalsamfund og en dokumenteret, aktivt vedligeholdt tradition, snarere end noget, der er skabt kunstigt udelukkende for turister. Nysgerrighed omkring den bredere kontekst — en festivals oprindelse, en dans' regionale hjemsted, et instruments historie — har en tendens til at gøre aftenen betydeligt mere meningsfuld end at behandle den udelukkende som baggrundsunderholdning under middagen. At stille en guide eller personalet på stedet et konkret spørgsmål om en dans, du nød, bliver som regel modtaget som ægte interesse, ikke som en belastning.